Fladfisk i svøb.

Ingredienser (4 prs):
4 isinger.
50 gr. smør.
4 spsk. dild.
½ porre.
ca. 175 gr. champignon.
Saften af en citron.
Salt og peber.
Tilbehør:
Aluminiumsfolie.
Pynt:
Grønne asparges.
Rød peber.
Dild.
Champignoner.
 



Fremgangsmåde:
Fiskene fileteres.
Den rensede og skyllede fisk lægges med den mørke side opad.
Skær et snit langs ryggen og rundt om hovedet.
Skær fileterne løs fra rygbenet - og fra midten og udad - og lad kniven glide tæt mod benene.
Undgå at få finnekanterne med. Vend fisken og skær på samme måde fileterne på undersiden løse (1 side give to fileter).
Skyl fileterne og lad dem afdryppe helt.
Grøntsagerne gøres i stand og porren snittes fint, champignonerne skæres i små stykker og overhældes med citronsaft.
Dilden klippes fint. Afriv nu 8 stykker aluminiumsfolie i passende størrelse og smør grundogt på "pakkens" inderside. 2 fileter lægges hoved mod hale på hvert stykke folie og drysses med salt og peber.
Derefter kommes finthakket porre og champignonstykker på fileterne og de trilles fra hale mod hoved.
Aluminiumsfolien lukkes godt om fisken, så al væden forbliver i pakken under tilberedningen.
Pakkerne lægges i et ildfast fad og sættes i forvarmet oven ved 250 C. Stegetid ca. 20 minutter.
1 pakke = 1 portion.
Serveres på en tallerken og pyntet med citronbåde, evt. hakket rød peber og friskklippet dild.
Friske grønne asparges og evt. flutes spises til.
Og så lige til sidst, rødspætter og skrubber egner sig naturligvis også glimrende til denne ret.
 

 

Udskriv Side